·

Eksperter kan skubbe virksomheder videre mod udlandet

På et møde med iværksættere stødte jeg ind i en virksomhed, hvis produkt havde store internationale perspektiver. Jeg spurgte derfor ind til, hvorfor alt deres markedsføring var målrettet Danmark og ikke Europa – og hvorfor de kun havde fokus på Danmark. Svaret kom promte fra ejeren:

“Jeg har fra start tænkt internationalt” sagde han – “men jeg blev hurtigt begrænset af mine interne ressourcer og ikke mindst det forhold, at jeg ikke har råd til at bygge en salgsorganisation op i  Tyskland eller England, hvor vi ellers kunne få adgang til næsten 140 mio. mennesker. Så jeg starter der, hvor jeg selv bor – Danmark”.

Jeg svarede ham, at han ikke havde råd til at lade være med at tænke internationalt.

For det første vil det være nemmere at rejse kapital, hvis man har en international go-to-market plan.

For det andet vil en succesfuld lancering i f.eks. Tyskland have langt større volumenmæssige perspektiver end blot en lancering i Danmark.

For det tredje behøver man ikke at sætte en kæmpe salgsorganisation op i de enkelte lande, man vil lancere i – man kan i stedet tænke i partnerskaber med andre virksomheder, der komplementerer ens produkter. Det er netop her, at TheAdviceNet kan hjælpe med både internationale eksperter. Nok så væsentligt  betaler man kun for de timer, der  aftales.

Sagt på en anden måde – det er billigere end man tror, at lave en international lancering af produkter, hvis man bruger lokale eksperter på timebasis. Og garantien for, at finde de rette eksperter sikres gennem TheAdviceNet, hvor alle de eksperter, der er tilknyttet, er valideret på baggrund af erfaring og succesfuldt løste opgaver. På 24 timer matcher TheAdviceNet udfordringerne med en ekspert.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *